OBS: Ved afbud eller ønske om flytning af dato gælder følgende retningslinjer for supervision/undervisning.

Information if. til den aktuelle Covid 19 (corona) krise og smitterisiko: Acthouse klinikken er åben. Vi skal samtidig passe på hinanden. Alle samtaler kan i denne tid gennemføres som telefonsamtaler eller internetbaserede videosamtaler. Alle med aftaler vil blive guidet gennem de nærmere procedurer.

Act House Psykologernes profil

Act House Psykologerne er blevet stiftet af en meget enkel grund: Vi synes, det er sjovt at arbejde sammen og vi vil gerne skabe et psykologhus, hvor faglig udvikling, humor og højt til loftet er centralt.

Act House er solidt forankret i en kognitiv adfærdsterapeutisk tradition med særlig interesse og engagement i de nyere strømninger (ACT og medfølelsesfokuseret terapi). Camilla er særligt optaget af klinisk psykologiske og eksistentielle problemstillinger og Janne af arbejdsrelaterede problemstillinger. I det felt laver vi alt muligt fra supervision, individuelle samtaler, coaching, små kurser og store efteruddannelsesforløb. Vi er begge fagligt aktive i hver vores forskellige interessesfærer (se vores profiler – Camilla, Janne) og lægger vægt på, at vores interventioner og tiltag baserer sig på videnskabelig dokumentation.