Jeg har overenskomst med den offentlige sygesikring:
En sygesikringshenvisning giver ret til 12 samtaler hos en psykolog efter eget valg. Det er din egen læge, som udsteder henvisningen, men Region Midtjylland som godkender den i sidste instans. Hvis din læge kommer til at give dig en henvisning, som ikke lever op til kravene, kan regionen derfor godt afvise den. Det er derfor vigtigt, at vi er grundige med at undersøge din henvisning. Se følgende: https://www.sundhed.dk/borger/patientrettigheder/tilskud-stoettemuligheder/gratis-behandling-og-tilskud/psykologhjaelp/
Henvisningen kan gives i op til et halvt år efter den udløsende hændelse, med mulighed for dispensation i op til et år. Du skal dog have bestilt en tid hos en psykolog senest en måned efter, at din læge har givet henvisningen. Du må gerne brede behandlingen ud således, at der kan gå langt mellem samtalerne evt. sidst i forløbet, men der må dog ikke gå mere end højst et år fra sidste samtale. Du må gerne skifte psykolog undervejs, hvis du ønsker det. Samtalerne under ordningen varer ml. 45-50 min.
Egenbetaling ved sygesikringshenvisning
Sygesikringen betaler en del af samtalens pris og man betaler selv 469,86 for den første samtale og 391,80 kr. for hver af de efterfølgende samtaler. Priserne reguleres to gange årligt – 1. april og 1. oktober. Hvis der er to eller flere med til samtalen er der andre takster. Dem kan du få oplyst hos mig. Som udgangspunkt skal du betale ved hver samtale enten med faktura eller MobilePay Ved brug af MobilePay er det vigtigt, at betalingen sker samme dag som behandlingen.
Hvis du har en aftale om at f.eks. socialforvaltningen eller din sundhedsforsikring betaler for samtalerne, skal du medbringe skriftlig dokumentation til mig om det. Efter aftale kan jeg sende regningen direkte til betaleren. Indtil du har dokumentation fra en anden betaler, skal du selv lægge ud.
Den private Sygeforsikringen Danmark
Derudover samarbejder jeg med den private Sygeforsikringen ”Danmark ”, hvor du har mulig for tilskud til behandlingen:
- Er du medlem af ”Danmark” får du tilskud til psykologhjælp, hvis du er medlem af Gruppe 5, 1 eller 2. Men husk at melde dig ind, inden du forventer at skulle i behandling.
- Hvis du er mellem 16 og 25 år og medlem af “danmark” i en tilskudsgivende gruppe, får du et forhøjet tilskud til psykologhjælp, også hvis det er uden for henvisningsårsagerne. Læs mere om særlige tilskud til unge i “danmark”.
Få yderligere oplysninger her: https://www.sygeforsikring.dk/tilskud-til-psykolog
Samtaler uden henvisning
Prisen for en samtale uden henvisning er 1100 kr. Du kan i øvrigt se mine priser på min hjemmeside www.acthouse.dk. Det kan være en god ide at undersøge om du eller din arbejdsplads har en forsikring, som kan betale for dine psykologsamtaler. Forsikringsselskaber har forskellige retningslinjer, og du må selv undersøge, om du er dækket.